“Træerne er i færd med at vise os, hvor smukt det er bare at lade ting ske”
Kære alle,
I næste uge holder skolen efterårsferie. Det samme gør nogle af børnehavebørnene – og Jakob har fri mandag og fredag. Derfor laver vi ikke en aktivitetsplan for uge 42, men laver i stedet de efterårsaktiviteter, der lige passer til dagsformen og vejret. Hvem ved? Måske får vi endda ryddet lidt op hist og pist.
På søndag holder Mille jo fødselsdag, så der skal børnene til fest – tillykke med de 6 år til Mille!
I den forløbne uge har vi nået lidt af hvert i børnehaven. Der er blevet samlet visne blade og kastanier, som er blevet brugt til flot efterårsudsmykning. Kastanierne har vi også brugt i sangen “Jeg har lommerne fulde af kastanier”, og der er vi blevet gode til at sende kastanier rundt mens vi synger.
Mandag stod børnehaven for fællestime med skolen, så vi sang “Vandsangen” med billeder til og “Blæsten kan man ikke få at se”. På Smartboardet viste vi en lille film med sjove effekter, som viste noget om livet i børnehaven. Og til sidst legede vi Banke-bøf i gymnastiksalen.
Børnehave og SFO tog på cykeltur onsdag, og der hjalp børnene med at fodre grisene, som er blevet ret store nu.
Højdepunktet torsdag var fødselsdagen hos Linus, som blev 4 år!
Og så har jo haft motionsdag fredag, men det kan I læse mere om i et andet indlæg 🙂
Alle 9 børn har fået et fint hjemmestrikket armbånd af Hanne Rossen. Børnene blev glade og besluttede straks, at det er Ønske-armbånd.