Stop spild af mad! Grøntsagsbod ved Mellemklassen

Mellemklassen arbejder med temaet “bæredygtigt forbrug”, i forbindelse med skolens deltagelse i “Grønt flag – Grøn skole”. Det sidste stykke tid har de haft fokus på madspild, og har derfor bygget en grøntsagsbod. Her kan man aflevere de frugter og grøntsager, som man har tilovers, så andre kan få glæde af dem, i stedet for at de bare ryger i skraldespanden.