Tænk på et boyband. Det kunne være One Direction, Backstreet Boys eller Take That. Alle er de sammensat af vidt forskellige personligheder. Der er den uskyldige, den festlige, den mystisk tænksomme, den smukke og selvfølgelig også en bad boy, der ser ud til at kunne stjæle biler – og hjerter – så let som ingenting. Netop sammensætningen af forskelligheder er en væsentlig årsag til deres succes. Sådan er det også på arbejdsmarkedet. Både danske og internationale undersøgelser viser, at virksomheder, der satser på mangfoldighed er mere innovative og får bedre tal på bundlinjen end virksomheder, hvor medarbejderne minder om hinanden.

”En gruppe af forskellige mennesker vil finde bedre løsninger på et komplekst problem end en gruppe af mennesker med de samme evner. Mangfoldighed slår faglig dygtighed,” konkluderer eksempelvis Scott E. Page, der er professor i komplekse systemer, økonomi og statskundskab på University of Michigan.

Inklusion forbedrer bundlinjen

Forskellighed er en fordel, som vi kan dyrke – og få glæde af – allerede i folkeskolen. Men det er ikke nok, at en virksomhed anstrenger sig for at få medarbejdere med forskellige baggrunde, personligheder og talenter, hvis de får alvor skal udnytte potentialet i mangfoldigheden. Der skal også være en inkluderende kultur på arbejdspladsen, hvor alle føler, at de bliver værdsat, er en del af fælleskabet og har mulighed for at udvikle sig. Virksomheder, der formår at skabe en inkluderende kultur, har større kundetilfredshed, produktivitet og indtjening, viser amerikanske undersøgelser. Og det er netop sådan en kultur, som mange danske folkeskoler i øjeblikket arbejder på at skabe. Inklusion kan defineres – og bliver det også – på mange forskellige måder, men i den brede forstand vedrører inklusion alle elever og ikke kun de børn med diagnoser eller handicap, der tidligere var henvist til specialklasser eller specialskoler. Den sidste gruppe tæller da også kun i gennemsnit 1 elev i hver tredje klasse.

Kun 4 ud af 10 af de specialelever, der er blevet inkluderet i folkeskolens normalklasser, får ekstra støtte i undervisningen. SFI’s nye undersøgelse
i 423 klasser på 165 skoler Gavner alle børn

”Når vi snakker om inklusion, handler det ikke om at placere enkeltindivider, men om at skabe udviklings- og læringsmiljøer for alle,” siger psykolog og inklusionsekspert, Jørn Nielsen. Mange af de metoder, som udvikles for at inkludere børn med særlige behov, gavner faktisk alle elevernes læring, viser erfaringerne fra skoler rundt om i landet. Alle børn har jo deres særlige udfordringer og styrker, og hvis der tages udgangspunkt i det, lærer de bedre. I bund og grund handler det ”bare” om undervisningsdifferentiering. Samtidig kan inklusionsarbejdet også sætte fokus på trivslen i klassen generelt, mener Jørn Nielsen.

”Børn og unge i udsatte positioner bliver nogle gange beskrevet som skolernes ”salt”. Det betyder, at de er med til at fremhæve forhold, der rækker udover deres egne problemstillinger. Forhold, der skal tages vare på i forhold til samarbejdet, tilrettelæggelsen og organisering af de miljøer, som de optræder i,” siger han.

Kompetencer til fremtiden

På skoler, hvor det lykkes at skabe gode inkluderende miljøer, kan det give eleverne et forspring senere i livet. Kompetencer som at lade hinanden komme til orde og være god til at aflæse andre menneskers følelsesmæssige tilstand, er nemlig vigtigere at have end en høj intelligens og faglig kunnen, når der skal samarbejdes, viser en stor amerikansk undersøgelse af 700 mennesker, der skulle løse forskellige opgaver i grupper.

Flere og flere virksomheder har da også fået øjnene op for fordelene ved en mangfoldig medarbejderstab, hvilket gør det vigtigere for fremtidens arbejdskraft at kunne samarbejde med mange forskellige typer af mennesker. En af de virksomheder, der fra start af, bevidst, har prioriteret forskelligheder, er en af verdens største og ældste it-virksomheder, IBM.

“Det handler om at kunne se de ressourcer, der er i vores forskelligheder. Vi tror virkelig på, at hvis vi for eksempel sætter fem forskellige mennesker sammen for at besvare et spørgsmål, giver det mere innovation i forhold til, hvis vi satte fem ens mennesker sammen. Og innovation er jo det, vi skal leve af, så det giver klart mening for os,” fortæller HR-konsulent i IBM-Danmark, Hanne Emde til jobportalen StepStone.

Det viser undersøgelser af mangfoldighed i virksomheder

• Virksomheder, der satser på mangfoldighed, har dobbelt så høj sandsynlighed for at være innovative i forhold til andre virksomheder, viser en rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

• Næsten hver anden leder i danske virksomheder oplever, at det styrker innovation og mængden af nye idéer, når der er medarbejdere fra flere kulturer på arbejds-

pladsen, viser en undersøgelse fra Lederne foretaget i 2014 blandt 1446 ledere på danske virksomheder.

• Målinger foretaget af konsulenthuset PwC viser, at teams i ISS med en mangfoldig sammensætning tjener 3,7 procentpoint mere til firmaet end ikke-mangfoldige teams.

Inklusion gavner alle

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning gennemførte i 2012 et forskningsreview for at finde ud af, hvordan det påvirker alle elever, at elever med særlige behov går i henholdsvis specialtilbud eller inkluderende klasser. En af konklusionerne var, at det kan gavne både almindelige elever og elever med særlige behov fagligt og socialt, når de sidste inkluderes på en god måde.