Aktivitetsplan for Anholt Børnehave uge 34
Vi fortsætter vores tema med flygtninge og børn fra andre kulturer hele denne uge, som optakt til næste uges fælles temauge med skolen. Og hver dag træner vi opvarmningsdanse til marathon.
Vi skal naturligvis også ud og nyde det gode sensommervejr så vidt muligt.
Det er ved at være sidste øjeblik med hyben, til gengæld starter brombærsæsonen nu. Sidste år plukkede vi ca 10 kg, der blev til marmelade til vores eftermiddagsboller.
Hele ugen vil vi om eftermiddagen lave afspændingsøvelser og træne nærvær og opmærksomhed ved hjælp af mindfullness.
Torsdag er der svømning med våddragter for sidste gang i år.
Fredag skal vi lave biksemad, så ingen madpakker den dag!