Aktivitetsplan for Anholt Børnehave uge 24
I uge 24 vil vi fortsætte med at tage til stranden og svømmetræne med våddragter, eftersom ungerne er rigtige vandhunde og vejret jo er fantastisk.
Under samlingen vil vi fortsætte med vores børnemiljøvurdering samt have et lille tema om flag, da det er valdemarsdag den 15. juni, altså denne dag i 1219, hvor Dannebrog, ifølge myten, faldt ned fra himlen i Estland. Valdemar Sejr var konge i Danmark og ham kender vi jo udmærket, idet han var dronning Dagmars mand!
Vi skal naturligvis også i markhaven, og det er nærmest blevet obligatorisk at vi så fortsætter til grisene og spiser madpakker hos dem.
Og så er det blevet tid til at producere hyldeblomst saft.
Vi vil også for alvor sætte gang i vores skulpturprojekt, hvor vi vil benytte os af gode råd fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har udarbejdet et hæfte for Kulturministeriet om børn, kunst og kultur.