Åbent hus til arrangement i Børnehavens skurvogn

Vi vil igen i år få besøg af Maria Rørbæk i skurvognen (ved skydebanen). Denne gang vil Maria komme med sin bog om Ordtrolden:

Sjov med sprog: Ordtrolden

Med udgangspunkt i Ordtrolden (Gyldendal 2016) fortæller Maria om det mærkelige, behårede væsen, der stikker børn, så de gentager bestemte slags ord. Fx alle ord med L, bandeord eller ord, der betyder noget med mad. En dag er det gået galt for Anton. Han siger “marsvin, marsvin,” “sukker, sukker” og “tunge, tunge.” For at få den rigtige modgift skal han gætte, hvilken slags ord, han gentager. Og han skal nå det inden solen står op. Ellers kommer han aldrig til at tale almindeligt.
Ud over inddragende fortælling er der ordsange og ordlege med udklædning.

Målgruppe: Børn mellem 3 og 8 år.
Varighed: 45 minutter

Vi inviterer i den sammenhæg alle fastboende børn og børn der er på sommerferie på Anholt til at være med sammen med deres forældre, Mandag d. 19/7 kl.10-12.