I lørdags blev jeg mødt af Bent Heckmann på vej fra Brugsen. Bent har været på kunstmuseum i Edinburgh og har i den anledning hjembragt et vidunderligt postkort – et maleri af en landsbyskole i Skotland 1670, hvor man meget dristigt begyndte samlæse drenge og piger, endog lod piger deltage i undervisningen.
Maleriet er af Jan Steen (1625-1679) og hedder “A school for boys and girls” og hænger på Scottish National Gallery.
Udover at maleriet er interessant og anledningen – pigers skolegang – ligeså, så slår det mig, at man på dette billede underviser børn i alle aldre med mange forskellige tilgangsvinkler.
(ja, jeg har set dem, der er skvattet i søvn:-) de har sikkert været på hårdt arbejde inden skolen)
Skolen/underviserne anvender tilsyneladende undervisningsdifferentiering, lodret holddeling og forskellige intelligenser eller læringsstile.
Så fremsynet ! 😉
Tusind tak for kortet, Bent, det får en lille ramme.
Mvh Helene