Vand, plastik og udlandsrejse

 IMG_4279  IMG_4277  IMG_4274

Ældste klasse på Anholt skole er i fuld gang med at gøre glasflasker klar til weekendens Anholt marathon.

Salget af flaskerne er en direkte opfordring til marathonløberne og alle andre turister på Anholt om at bruge flaskerne til at tappe Anholts meget rene vand i – fremfor for at købe engangsplastikvandflasker. De fleste plastikflasker er flere hundrede år om at blive nedbrudt – en problematik som alle eleverne på Anholt skole vil beskæftige sig med i uge 39, hvor der er Videnskabsuge i alle landets skoler.

Salget af flaskerne tjener også et andet formål, nemlig at gøre opmærksom på Anholts meget rene og bløde vand – som man har mulighed for ganske gratis at tappe flere steder i byen og på havnen.

Indtægterne fra flaskesalget går til ældste klasses udlandstur i foråret .På billedet ses udover Malle – Robert, Anna og Sophus fra ældste klasse sætte de mærkater på flaskerne, som eleverne har fremstillet i nogle af de timer, hvor de har understøttende undervisning med Malle, der er Anholt skoles huskunstner.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *