Udeskole uge 2

HAVETS MOR & AFFALD – 2. TEMAUGE MED YNGSTE KLASSE

Ugens historie er den grønlandske fortælling om havets mor, som bor på bunden af havet og regerer over alle havdyrene. Hvis menneskene opfører sig dumt og kun tænker på sig selv, bliver hendes hår filtret og fuldt af affald og utøj. Hun bliver vred og holder alle havdyrene inde i sit hus, så menneskene ikke kan fange dem og må sulte. En åndemaner må da fare ned og rede hendes hår og berolige hende, så hun igen slipper havdyrene fri.

Ugen har båret præg af borgmesterbesøget og vi har gjort forberedelser hertil.

På værkstedet har vi arbejdet med affaldssortering. Hvorfor og hvordan vi sorterer vores affald. Vi har foldet kopper og affaldssorteringsspande af papir.  Pludselig kom der også en næsehornsbille forbi, spørg selv børnene hvorfra…

Torsdag gik vi til havnen ad Vesterstrand i snevejr. Ved hjælp af kompasset fandt vi ud af, at sneen kom blæsende fra sydøst. På havnen så vi rigtigt mange døde edderfugle og undrede os over det. August fandt en dejlig trækasse, som vi fyldte med affald, der siden blev til en flot Havets-mor-skulptur. På hjemturen blev sneen til slud og det blev rigtigt vådt, og der var kolde hænder og fødder, da vi endelig kom tilbage til skolen. Børnene måtte tøes op med varm kakao.

Hvis nogen har en god forbindelse til vejrguderne, ønsker vi os lidt venligere vejr i næste uge.

Denne weekend er der en lille hjemmeopgave i logbogen.

 

Mange hilsener fra Malene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *