Det gode undervisningsforløb

Det gode undervisningsforløb af Lotte Brinkmann

Det er almen viden , at elever oplever større arbejdsglæde og udviser engagement i undervisning, når de har medbestemmelse / selvbestemmelse. Inspireret at Ivar Bjørgens teori om ansvar for egen læring har jeg tilpasset princippet, således at det er anvendeligt i forhold til grundskolens elever. Og jeg arbejder med begrebet medansvar for egen læring (MAFEL)

I min daglige undervisningspraksis tager jeg udgangspunkt i princippet om den nærmeste udviklingszone (D.N.U.Z.), som det beskrives af Vygotsky / Fredens, de mange intelligenser (M.I.), som de beskrives af Gardner, samt ansvar for egen læring (AFEL), som det beskrives af Bjørgen.

Organiseringen af undervisningen sker efter et princip om naturlig holddannelse, udviklet af mig selv, med inddragelse af princippet for undervisningdifferentiering og projektarbejdsformen.

Med naturlig holddannelse forstår jeg det fænomen, at det er de implicerede deltagere, det vil sige både elever og lærere, der ud fra egne og opgavens egenskaber / karakter danner hold. Samt at der organiseres undervisningsformer, det gør det muligt at danne hold på tværs af klassetrin.

Jeg har bygget det op efter

det eleven skal lære (jfr. læseplanen)                       skal – opgaver

det eleven kan lære (D.N.U.Z. jfr. læreplanen)      må – opgaver

det eleven tager selvansvar for at lære (AFEL)   jeg vælger selv – opgaver

 

Der undervises i moduler svarende til mindst to sammenhængende lektioner og i ovenstående prioriterede rækkefølge.

 

Tilrettelæggelse af undervisningen sker på baggrund af følgende didaktiske overvejelser:

  • Curriculum for faget
  • Elevens selvevaluering og egne mål danner grundlag for læreplanen
  • Lærerens / teamets evaluering baseret på den enkelte elev (faglige kompetence) og hele holdet (sociale kompetence). Det sker i samarbejde med eleven / eleverne.
  • Emner og temaer vælges i et samarbejde mellem lærer og elever.

 

Nøglebegreber

Den nærmeste udviklingszone er et begreb, der er formuleret af Vygotsky. Det betegner forskellen i den proces hvor barnet på den ene sideinternaliserer et givent stof, og på den anden side ved hjælp af andre børn eller voksne formår at yde endnu mere. I læringsforholdet kan det beskrives som afstanden mellem det, eleven aktuelt kan, og det eleven kan med vejledning fra en voksen (lærer) eller kapabel medhjælper (elev).

 

De mange intelligenser er en teori udviklet af Gardner. I sin mdel for de syv intelligenser har Gardner opstillet en række krav, som en evne skal opfylde for at være en intelligens.

  • Den skal have sin plads i hjernen
  • Den skal bygge på et medfødt talent
  • Den skal have sit eget sprog
  • Den skal kunne udvikles
  • Den skal have en historie
  • Den skal være uafhængig
  • Den skal kunne testes

Han opererer med syv intelligenser: sproglig – matematisk-Logisk – Viusel-Rumlig – Musikalsk – Kropslig – Intrapersonel – Interpersonel.

Gardner anfører, at hans teori kan åbne vores øjne for, at der er forskellige indgange til et hvilket som helst fagligt stof. Intelligens er ikke noget elever undervises i, det er noget eleverne anvender til løsning af problemstillinger, og lærerne tilrettelægger deres undervisningsdifferentirering ud fra. Altså det, der undervises med.

 

Ansvar for egen læring (AFEL) formuleres af Bjørgen således. “Læringsprocesser er en virksomhed, et arbejde, og dette arbejde må udføres af den person, som skal lære. – Af dette følger at læringsarbejde som alt andet arbejde er noget som kan gøres mere eller mindre hensigtsmæssigt. Eleven/studenten bør derfor ses på som en håndværksudøver, og dette håndværk må læres. Begrebet AFEL bliver her brugt som betegnelse på denne håndværksvirksomhed, og den “professionelle student” er betegnelsen på den, som har nået et højt niveau i udøvelsen af denne virksomhed. Ansvar bliver her knyttet til den, som skal lære ikke af moralske grunde, men slet og ret fordi det logisk set synes mest hensigtsmæssigt.” (min oversættelse / Bjørgen)

Undervisningsdifferentiering er:

  • Få øje på og lyt til dine elever.
  • Tal med dem som gruppe og enkeltvis

Det er her, man henter afsættet for at differentiere sin undervisning. ALt hvad man foretager sig sammen med sine elever bidrager til kvalificering af dialogen med dem. Fordi det alt sammen giver anledning til, at man øger sit kendskab til deres forudsætninger og potentialer. (K. Krogh-Jespersen)

En anden definition er:

“Et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevernes forskellige forudsætninger, potentialer og motiver med henblik på at nå såvel almene som specielle mål” (Hansen, Andersen, Robenhagen)

Nøgleordene er: Samarbejde – forudsætninger – potentialer – motiver – almene og specielle mål.

 

Samarbejde må ikke forveksles med samvær. Samvær er mere uforpligtende; samværsformer er det, eleverne lærer i de yngste klasser, og som må udvikles i retning af samarbejde. Oplæring i samarbejde fremmes gennem:

  • Velegnede situationer
  • Fælles mål
  • Erfaring med samarbejde
  • Samvær kræver refleksion og kommunikation”

En velegnet situation er løsning af en opgave, der ikke kan løses af en person alene. Målet for samarbejdet skal være fælles. Det handler ikke blot om, tman rækker hinanden en hjælpende hånd. Det, eleverne samarbejder om, skal indgå i et videre forløb, hvor der er et fælles fagligt mål.

Eleverne skal bibringes erfaring med samarbejde; samarbejde kommer ikke af sig selv, men er noget, man skal øve sig på ligesom så meget andet. Der skal derfor helst være en kontinuitet i gruppesammensætningen.

Samarbejde indbefatter at eleverne tænker over, hvordan opgaven skal løses. Det vil sige: refleksion. Det indbefatter også, at eleverne taler om, hvordan de forestiller sig opgaven løst. Det vil sige: kommunikation.

Forudsætninger er hvad en elev kan yde, når der modtages støtte direkte fra læreren eller andre elever i en social relation præget af dialog og samarbejde.

Naturlig holddannelse, definerer jeg således ud fra min undersøgelse 2003:

  • Nogle elever danner hold tilfældigt, men tilfældigheden kan dække over, at eleverne i min undersøgelse havde flere års erfaring med arbejdsformen, og derfor kan tilfældigheden dække over internalisering af formen.
  • Andre danner hold målrettet, det vil sige ud fra en bevidsthed om hvad der er nødvendigt for at opfylde egne mål for øget kompetence i faget / disciplinen.
  • Eleverne danner hold ud fra samme faglige niveau, venskabsforhold og lysten til opgavens karakter.
  • Naturlig holddannelse, som eleverne oplever det, kræver en særlig støttestruktur: 1. elevmedbestemmelse, 2. medansvar for egen læring, 3. særligt tilrettelagt undervisningsforløb, der gør det muligt ud fra opgavens karakter at danne hold.

 

Undervisningens organisering

Skal – opgaver er tilrettelagt ud fra pensum / curriculum. Typisk ved anvendelse af et bogsystem. Eleverne inddeles på hold efter faglig kompetence. Det sker ud fra elev / lærer evaluering.

Må – opgaver er opgaver, der er særligt tilpasset undervisning af elever ud fra deres nærmeste udviklingszone og intelligenser/læringsstile. DEt sker på baggrund af elevens selvevaluering. Eleverne danner selv hold.

Jeg vælger selv -opgaver tilrettelægges ud fra princippet om projektarbejdsformen. Eleverne formulerer problemet, de vil undersøge, og det godkendes af læreren.

Litteratur:

I.A. Bjørgen:                Søken etter mening, Tapir, 2001

O. Robenhagen et al: Læreprocesser, potentialer og undervisningsdifferentiering, Kbh. 1998

K. Krogh Jespersen:  Inspiration til undervisningsdifferentiering, Kbh., 1998

I. Bråten (red):           Vygotsky i pedagogikken, Cappelen Akademisk Forlag as, 1996