Salaam filmfestival

SALAAM 2013.

 

Kære Skoler

Det er mig en fornøjelse atter at invitere jer til deltagelse i Salaam Filmfestival.

Vi har sammensat følgende program:

 

KINO Grenaa.

Mandag den 30. september. Kl. 8.30 – Ca. 10.30

3. – 4. Kl.: Zarafa. Undervisningsmateriale skulle gerne komme inden ferien.

 

Mandag den 30. september. Kl. 11.00 – Ca. 13.10

5. – 6. Kl.: Bekas. Undervisningsmateriale skulle gerne komme inden ferien.

 

Tirsdag den 1. oktober. Kl. 8.30 – 11.00

7. – 8. – 9. – 10. Kl.: Kapringen. Undervisningsmateriale skulle gerne komme inden ferien.

 

ØRSTED BIO.

Tirsdag den 1. oktober Kl. 8,30 – Ca. 10,30

3. – 4. Kl.: Zarafa. Undervisningsmateriale skulle gerne komme inden ferien.

 

Der kan ændres på tidspunkterne, når tilmeldingerne foreligger.

Hvis der bliver lavet ekstra forestillinger gælder: De første tilmeldt, kommer til første forestilling.

 

Senest tilmelding: FREDAG D. 14. JUNI.

 

Prisen er atter i år 15 kr. pr. deltager

Salaam sender regningen til skolen.

Hvis i indsamler pengene fra eleverne, bedes I derfor aflevere dem på skolens kontor.

I kan allerede nu lave forhåndstilmelding – den er dog bindende på den måde, at efter sommerferien justerer I deltagertallet + – 2.

I kan altså ikke tilmelde en klasse nu og så hoppe fra efter ferien.

 

Tilmelding:

 

Skole: __________________ klasse:________ lærer:__________________(hele navnet)

 

Antal elever:________antal lærere:_____________

 

Den e-mail du ønsker svar på:_______________________

 

Der er faste pladser – plan opsat ved indgangen.

Lærerne sidder sammen med klassen og sikrer ro og orden.

Slik og drikkelse må ikke medbringes, og kiosken er lukket.

Skulle nogle elever, trods disse klare retningslinjer grise biografen til, fremsendes regning for rengøring til skolen. Min. 200 kr. + moms.

Tilmelding til: knud.jorgensen@stofanet.dk

 

P.v.a.

Norddjurs Kommune – Salaam – Grenaa Børnebio – KINO Grenå – Ørsted Bio

Venlig hilsen.

Knud Jørgensen / Grenaa Børnebio.

Zarafa

 

Zarafa betyder Giraf på Arabisk. Denne film er inspireret af den sande historie om Frankrigs første møde med en giraf. Giraffen var oprindeligt en gave fra Egyptens vicekonge Mehmet Ali, til Frankrigs kong Charles den tiende i 1827.

Under et stort træ sidder en gammel mand og fortæller historien om Zarafa til børnene omkring ham. Historien om det stærke venskab mellem en dreng ved navn Maki og giraffen Zarafa. Maki er taget til fange af en ondskabsfuld slavehandler, men det lykkes ham en dag at flygte og her møder han Zarafa og hende mor ude i naturen. Zarafas mor bliver skudt og Maki lover hende at passe på Zarafa. Zarafa bliver fanget og skal gives til Frankrigs konge som gave, Maki følger Zarafa lange rejse til Frankrig. Men slavehandleren er lige i hælene på dem hele vejen, og rejsen bliver noget af et eventyr med en masse forhindringer på deres vej.

Land: Frankrig Sprog: Dansk tale Censur: Tilladt for alle, frarådes børn under 7 år Spilletid: 78 min Niveau: 1-4 klasse Film + oplæg: 1 t. og 48 min. Genre: Animation
Produktionsår: 2012 Instruktion: Rémi Bezancon & Jean-Christophe Lie

 

 

Bekas

BEKAS er en historie om to hjemløse brødre, Zana og Dana, kun lige overlevelser af at pudse sko og småsvindle i en landsby i irakisk Kurdistan. Det er i tiden under Sadaam Husseins styre, og mange i Kurdistan ønsker bare at komme væk. Gennem et hul i væggen, ser drengene Superman-filmen i den lokale biograf, og de beslutter sig for at tage til Amerika, for at bo sammen med Superman. De forestiller sig at når de kommer derhen, vil han løse alle deres problemer, gøre deres liv lettere og straffe dem der har gjort dem fortræd.

Zana, den yngste bror, laver en liste med alle dem han vil at Superman skal straffe. Øverst på listen er Sadam Hussein. Dana, på den anden side, laver en liste over konkrete ting de behøver for at kunne nå Amerika. Så som penge, pas, transport og en måde at komme over grænsen. På trods af at de hverken har penge elelr pas, beslutter de sig for at følge drømmen.

Vi følger brødrene på en lang, farlig rejse, hvor de bl.a. kommer i hænderne på hensynsløse menneskesmuglere.

Land: Sverige/Irak Sprog: Arabisk/Kurdisk tale med danske undertekster Censur: Salaams Anbefalinger Spilletid: 97 Min.  Niveau: 4-7 klasse Film + oplæg: 2 t. 07 min.  Genre: Drama Produktionsår: 2012 Instruktion: Karzan Kader

 

 

 Kapringen

 

En helt almindelig morgen ringer en alarm på et af de større danske rederier. Et fragtskib med syv sømænd er blevet kapret i Det Indiske Ocean af somaliske pirater.

Ved kapringen af det danske skib begynder en nervepirrende uvished for sømændene og deres familier, og ikke mindst for skibsrederen, som sidder derhjemme på rederiets hovedkontor i København, han bliver en altafgørende spiller i det psykologiske drama. Hans arbejde er nu at bringe sømændene sikkert hjem, mens løsesummen skal forhandles så langt ned som muligt.

Imens sidder de syv sømænd fanget om bord på deres eget skib ud for Somalias kyst – helt uden mulighed for at påvirke deres nuværende situation. Men hvor længe kan de modstå det umenneskelige pres, når de ikke ved om, der er hjælp på vej? Hvor meget er sømændenes liv værd, og hvor langt tør rederiet presse piraterne i et kynisk spil om liv og død.

Land: Danmark Sprog: Dansk tale Censur: Frarådes børn under 15 år. Spilletid: 120 Min.  Niveau: 8 kl. – Ung. Film + oplæg: 2 t. 30 min.  Genre: Drama/Thriller Produktionsår: 2012 Instruktion: Tobias Lindholm