Nyheder for Børnehaven

December 2014

Kære Forældre og Børn

Ved forældremødet d. 19/11 blev en meget spændende proces skudt i gang med “Fremtidsværkstedet” som arbejdsredskab. Vi nåede kun kritik- og utopifasen og besluttede derfor at fortsætte med realiseringsfasen snarest.

Dette bliver tirsdag d. 9/12 kl. 19-21, hvor vi håber at se jer alle igen (gerne flere) for at fortsætte visionssnakken om, hvordan vi skaber den bedste Anholt Børnehave for børn, forældre, personale, øen og andre interessenter.

Mia afslutter sit kursus i december og vil være på fastlandet fra 2/12 til 18/12. Birthe vil være vikar.

Julen er skudt i gang og vi juler for fuld udblæsning.

Traditionerne holdes i hævd:

Vi henter juletræ, klipper, klistre, bager, pynter, læser julehistorier, laver nisserier og hemmeligheder.

Torsdag d. 11/12: Julearrangement kl. 18-20:30. Vi starter med Risengrød for alle børn kl. 18:00. Kl. 19:00 er forældre og øen velkommen og der vil traditionen tro være julefest med div fremvisninger og Lucia med Børnehavebørnene. Vi opfordrer til, at børnene møder i hvidt (strømpebukser/bukser og t-shirt/skjorte). Vi iklæder børnene skørter, hatte, lys og stjerner.

Tirsdag d. 16/12: Julefrokost for børnene. Hvert barn medbringer en ret til det fælles julebord, som vi dækker fint op med kniv og gaffel, dug, servietter og lys. Der hænges en seddel på garderobedøren, hvor I kan skrive på hvad jeres barn medbringer.

Fredag d. 19/12: Risengrød. Vi laver risengrød til frokost, så børnene skal ikke have madpakker med. Vi danser om juletræet og håber på at nissen har været med julegaver til Børnehaven.

Og så er det sidste dag inden juleferien.

Børnehaven holder lukket fra d. 20/12 til og med d. 4/1. Første dag efter ferien er mandag d. 5/1 2015.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Mia, Frank og Kirsten

snemand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *