Kære forældre til eleverne i yngste.

I næste uge starter jeg med undervisningen i yngste.
Jeg har besluttet at sende et brev ud i slutningen af hver uge, med information om hvad vi skal lave (i mine timer) den følgende uge.

Næste uge skal vi arbejde med en god historie fra vikingetiden, nemlig historien om Kong Skjold.
Mandag og tirsdag arbejder vi i værkstedet. Onsdag og torsdag arbejder vi ude. Dvs. vi mødes godt påklædte med cykler, cykelhjelme og en rygsæk med madpakke, drikkedunk og ekstra tøj. Huer og vanter er obligatoriske. Fra skolen cykler vi til skurvognen, hvor vores base kommer til at være på udedagene. Fra skurvognen bevæger vi os ud på stranden eller i skoven og løser opgaver og går på opdagelse. Efter endt skoledag cykler vi samlet tilbage til skolen.
Det er som sagt super vigtigt at børnene er klædt varmt på og forberedt på at være ude i alt slags vejr. Det er synd at spilde sit krudt og gode humør på at fryse.

Når vi er ude i “felten” har jeg min mobiltelefon med: 29902071.

Ring, eller mail, endelig hvis I har nogen spørgsmål: 58598422

Mange hilsener fra Malle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *