Kære forældre i yngste klasse

Hermed tidspunkter til forældremøder og samtaler i løbet af skoleåret, plus andet info vedr. klassen.

1. oktober kl. 19.00 – forældremøde
26. november – forældresamtaler
28. januar kl. 19.00 – forældremøde
11. marts – forældresamtaler

Lektier
Vi fortsætter med daglig læselektie resten af september. Herefter vil vi skrue lidt ned for læsningen, og fylde lidt skriftlige lektier på. I vil blive informeret pr. mail, når der er ændringer i lektiestrukturen.

Tokensystem
Som tidligere skrevet, bruger vi et tokensystem i klassen, hvor eleverne optjener klistermærker ved at opfylde forskellige kriterier. F.eks. får man klistermærker for at lave lektier, huske skoletasken, række hånden op og rydde op i klassen. Når klassen har samlet 100 klistermærker får de en belønning. F.eks. ser vi en film.
Det går rigtig godt, og børnene synes det er sjov. Vi oplever at de tager ansvar for dem selv og for hinanden. Og at det styrker klassens fællesskab, at de arbejder hen imod et fælles mål.

IT
Klassen arbejder meget med forskellige former for digitale værktøjer. Vi bruger selvfølgeligt vores fine iPads flittigt, og lige for tiden laver vi sjove LEGOtegneserier på computerne i computerrummet.

Idræt
Idræt vil frem til jul foregå mandag og fredag. Husk idrætstøj og håndklæde.

Frikvarterer
For så vidt muligt, ser vi helst, at eleverne i yngste klasse er udenfor i frikvartererne. De har rigtig godt af lidt frisk luft, inden de skal tilbage på skolebænken.
De større elever må gerne benytte egne iPads/smartphones/bærbare i frikvartererne. Vi har valgt at dette ikke er tilfældet for yngste klasse, da vi som sagt hellere ser dem bevæge sig imellem timerne, hvor vi i forvejen benytter os meget af IT.

Vorter
Mange af børnene har vorter under fødderne eller andre steder på kroppen. Vil I tjekke op på det, og sørge for at eventuelle vorter kommer under behandling?

Kontakt
Har I spørgsmål, eller vil I gerne aftale et møde, kan jeg som altid kontaktes pr. mail mette.mikkelsen83@gmail.com, eller på tlf. 29 67 03 38, gerne SMS ved korte beskeder.

God weekend!

Mvh. Mette