Grønlandsprojektet – Et lydligt møde

“Et Lydligt Møde” er et udvekslingsprojekt mellem bygdeskolen i Niaqornat (Grl) og ø-skolen på Anholt (DK). Projektet er udviklet i samarbejde mellem musiker Magnus Lindgaard Jochumsen og billedkunstner Malene Pedersen.

Ideen med projektet er at skabe et møde gennem lyd mellem to børnegrupper og to samfund. I projektet skal børnene arbejde med indsamling og registrering af lyd i deres omgivelser. De indsamlede lyde vil blive organiseret i interaktive lydkort over de to steder. Disse lydkort vil enhver kunne bruge til udforskning af stederne. Lydene vil

desuden blive brugt som puslespilsbrikker i lydlige og visuelle kompositioner. Hensigten er at skabe et fælles sprog og få børnene til at opdage, at sprog er andet end de talte ord.

Læs om hele forløbet på bloggen her:  http://etlydligtmode.blogspot.dk/