Havtasker til Anholt skole

Anholt skole har modtaget 5 ” Havtasker” af Ellen Garne, der den 11. juli 2013 svømmede rundt om Anholt.

Anholts børn vil bruge havtaskerne i forbindelse med svømmeundervisningen i det tre-årige projekt, Anholt skole medvirker i.

Ellen er trænet havsvømmer, men blev alligevel væk for følgebåden med hendes fætter Poul Anker Boisen. Oplevelsen har fået Ellen til at fokusere endnu mere på havsvømmernes synlighed. Hun importerer derfor oppustelige havtasker, som svømmerne binder om livet. Taskerne flyder efter svømmeren og kan ses langt væk og samtidigt giver tasken en mental sikkerhed, da svømmeren kan hvile sig på den under svømmeturen – og så kan man putte sine nøgler og andre småting ind i den.

Vi siger tusinde tak til Ellen for den fine gave.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *