Fjernundervisning Mombasa – Anholt

– Et pilotprojekt i indskolingen i praktisk engelsk/billedkunst v/ Malle

Inden sommerferien tester vi det praktiske omkring opstarten af et nyt fjernundervisningsprojekt ud fra tanken om at:

Eleverne skal opleve engelsk som et brugssprog – ikke et fremmedsprog

Eleverne skal opleve faglig fordybelse.

Samarbejde på tværs af netværk, effektiv skriftlig og mundtlig kommunikation, initiativ og entreprenørskab, nysgerrighed og fantasi er elementer i Tony Wagners Seven survival skills. Kompetencer, som det forventes, at nutidens elever besidder i et globalt perspektiv.

På Anholt Skole arbejdes der på mange fronter med at bibringe eleverne kompetencer, der matcher det 21. århundredes pædagogik og didaktik. Én af dem er Interaktiv fjernlæring og fjernundervisning, der netop bygger på og faciliterer de ovenstående elementer.

I skoleåret 14/15 starter et pilotprojekt mellem en kenyansk assistent, Alice og skolens elever. Der er tale om engelsk i indskolingen. Kommunikationen foregår på distancen.

I vil helt sikkert høre nærmere 😉

( Projektet er blevet til i samarbejde med projektleder Lotte Brinkmann, Anholt Læringsværksted.)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.