Børnehavens nyhedsbrev

Januar 2015

Kære Forældre og Børn!

Godt nytår til jer alle.

Vi er klar til 2015 og er startet året med fire forskellige leg- og lærings kufferter fra biblioteket. Det er spændende og lækre materialer, som kan give inspiration til andre lignende måder at gribe læring an på. Det handler bl.a. om matematik og dialogisk læsning.

Vi har holdt årets første personalemøde, hvor vi bl.a. talte om realisering af ideer fra fremtidsværkstedet:

  • Mia søger friluftsrådet om ny skurvogn. Der er ansøgningsfrist d. 1/2.
  • Bestyrelsen spørges om prioritering af midler til vinduestrappe (med hjul!).
  • Legetæppe – vi er skeptiske i forhold til virkning. Vi starter med en opfølgning på temperaturmålinger.
  • Jan spørges vedr. mere jord og græssåning på højen. Evt. en ny høj med rør, i stedet for legeredskabet mod vest.
  • Vi forsøger at lave maddage hver 14. dag i vinterhalvåret. Vi starter onsdag d. 14/1, hvor børnene ikke skal have madpakker med.
  • Det er svært at gøre noget ved toilettet, da der er krav om to døre mellem opholdsrum og toilet. Med det faldende børnetal har det ikke første prioritet.

På bestyrelsesmødet d. 16/12 2014 besluttede bestyrelsen at holde fast i de nuværende lukkeuger. Dvs. at Børnehaven som udgangspunkt har lukket i uge 7 (vinterferien), fem arbejdsdage i forbindelse med jul og nytår og dagen efter kr. himmelfarts dag. Fortsat er der pasningsgaranti, så har I behov for pasning, skal vi holde åbent.

Meddel venligst meget snart om hvorvidt I har brug for pasning i uge 7 2015.

Bestyrelsen besluttede endvidere at tage lukkedagene for 2016 op i forældregruppen. Det er en god ide at overveje om dagene skal ligge anderledes. Meld gerne tilbage.

I hele institutionen har vi siden sommerferien arbejdet med synlig læring. Det handler om, at både vi voksne og børnene bliver mere bevidste om, hvad målet er. Vi voksne italesætter ordet “at lære” overfor børnene – “vi øver os, så vi kan lære at…”, og supplerer med billeder for børnenes forståelse. Jeg vedhæfter personalets arbejdspapir til orientering*. TASK*** er et redskab, som vi vil benytte sammen med børnene. ABC-differentiering** benytter vi voksne i bevidstgørelsen vedr. læring på flere planer. Det hele er i sin spæde start og ikke fuldt implementeret.

*Vedhæftede arbejdspapir:

Læring i Børnehaven

Værdier ang. læring i Anholt Børnehave:

  • Læring foregår som gensidige processer i relationer mellem børn og voksne og børnene indbyrdes.
  • Børns leg og legeevne danner grundlaget for daglige læreprocesser
  • Hverdagen ude og inde er det læringsmiljø, børn og voksne udvikler sig i
  • Læring fordrer fokus på børns egen aktive deltagelse
  • Læring foregår altid på flere planer samtidig. Vi arbejder med de mange intelligenser.
  • Børns læring styrkes gennem brug af alle sanser
  • De voksne skal afstemme deres initiativer i forhold til det, børnene kan, det de næsten kan og den nærmeste udviklingszone.

Uddybning:

Børnenes egen leg er det vigtigste medie til læring. I legen lærer børnene at håndtere deres liv og tage ansvar for det, at løse konstruktive problemer, skaffer sig redskaber til at udvikle og beholde status i kammeratskabsgruppen, at forhandle, at kommunikere m.v.. Legen er social, emotionel og kognitiv (kreativ, skabende, fantasifuld) på én gang.

Oplevelser, forskellige miljøer og materialer giver inspiration til leg

Når voksne laver læringsforløb, er det vigtigt at:

  • Tage udgangspunkt i det, som det enkelte barn er optaget af
  • Den nærmeste udviklings zone
  • Det at få børnene til at tænke, undres og reflektere. Dette sker i samværet med andre børn, i det sociale rum, hvor andres tanker og refleksioner bliver sammenlignet og bliver stof til nye tanker og refleksioner. Metakognitive dialoger (hvorfor gør vi..?, hvordan kan det være..?, sæt spørgsmål ved det vi normalt tager for givet => bevidsthed)

Åbne spørgsmål => tænk selv og refleksion

  • Emnearbejde; emner vælges ud fra børnenes interesser og emnerne er planlagte og velforberedte

Bredden i emnet skal være vid og tilgodese det enkelte barns interesse og nærmeste udviklings zone. Emnet udvikles via børnenes refleksioner og tanker.

Seks læreplanstemaer:

  • De alsidige personlige kompetencer
  • De sociale kompetencer
  • De sproglige kompetencer
  • De kropslige kompetencer
  • Kompetencer om natur og naturfænomener
  • Kulturelle kompetencer

Rutiner /ramme for læring:

Der laves hver uge en aktivitetsplan med forskellige temaer, som tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone, årstiden og dagligdagen.

  • Læring synliggøres ved at vise børnene billeder med dagens aktiviteter og ved dialog og aktiviteter med børnene om emnet.
  • Desuden laves en læreplan for det enkelte barn hvert halve år i forbindelse med forældresamtalerne. Disse illustreres og præsenteres for børnene, som deres specielle læreplan.
  • Læringsbegrebet italesættes: “Vi lærer hvordan…”, “Hvad har vi lært…” osv.
  • Nøglen til læring:
  • Refleksion. I børnehaven handler det om at lære at tænke/reflektere: De voksne stiller åbne spørgsmål til børnene (hvad og hvordan spørgsmål).
  • Leg og praksisnære aktiviteter. Børn lærer børn (imitation). Nærmeste udviklingszone og tilpas forstyrrelser tilgodeses i planlagte aktiviteter.
  • Læring evalueres formativt, og aktiviteter og dialog tilrettes undervejs i forhold til børnenes nærmeste udviklingszone.

Samlingen

er en væsentlig læringsstund.

**Læring på A, B og C niveau

Samlingen

Niveau C – Ekspertniveau

(5-6 årige niveau)

Færdigheder

  • at give udtryk for sin mening
  • at begrunde og argumentere
  • at forstå at der er sammenhæng mellem årsag og virkning
  • at tænke sig frem til løsninger
Niveau A – Basisniveau

(Vuggestue niveau)

Færdigheder

  • at kende rytmen i hverdagen
  • at deltage i fælles aktiviteter
  • at sidde stille på en stol
  • at lytte
  • at vente på tur
Niveau B – Det almindelige niveau

(3-4 årige niveau)

Færdigheder

  • at koncentrere sig om ikke selvvalgte aktiviteter
  • at styre impulser
  • udholdenhed
  • at komme til orde og lade andre komme til orde /dialog
  • at kende fælles normer og regler
  • at forstå en kollektiv besked og handle efter den

Edderkopper

Niveau C – Ekspertniveau

  • Kan beskrive en edderkop og fortælle om edderkopper
  • Kan synge “Lille Peter edderkop” på engelsk
  • Kan lave edderkopper i forskellige materialer med anvisning fra de voksne
  • Kan tegne en edderkop med krop, 8 ben og øjne.
Mandag til fredag

Samling:

Vi læser, synger, ser på billeder og taler om edderkopper.

Ture:

Vi finder edderkopper, laver fælder, finder edderkoppens skjulesteder, finder edderkoppespin og æggespin og studerer forskellige edderkopper i forstørrelsesglas

Eftermiddage:

Vi laver edderkopper i forskellige materialer: snorespin med flamingokugle-edderkopper, edderkopper af træperler og piberensere, kastanje-edderkoppespin (med garn og tændstikker) og vi tegner edderkopper.

Niveau A – Basisniveau

  • at genkende en edderkop (fra andre insekter)
  • viser genkendelse af sangen “Lille Peter edderkop”
Niveau B – Det almindelige niveau

  • kan svare på spørgsmål om hvor mange ben har en edderkop og hvad bruger edderkoppen spinnet til
  • Kan synge med og lave fagter til “Lille Peter edderkop”
  • Kan lave edderkopper med forskellige materialer og hjælp fra de voksne

Fællesskaber på mange forskellige måder er forudsætningen for inklusion.

Læringsmæssig inklusion (INFOBA)

Rollemodel

– Gad vide…

  • om vi voksne generelt er rollemodeller for barnet i forhold til at være nysgerrige, begejstrede og motiverede for læring?
  • om vi voksne er rollemodeller for barnet i forhold til at være nysgerrig, begejstret og motiveret, når vi arbejder med læreplanstemaer?
  • om vi voksne er fagligt velforberedte, når vi arbejder med læreplanstemaer – eller har vi mange “synsninger”?

Fokus på læring

– Gad vide…

  • om vi generelt er gode til at skabe læring gennem leg?
  • om vi voksne har klare og velovervejede mål for hvilken læring barnet skal opnå?
  • om de aktiviteter vi sætter i gang, rammer barnets Nærmeste Udviklings-Zone (NUZO)?
  • om vi er ambitiøse for udviklingen af barnets viden om og forståelse af kulturelle udtryksformer og værdier? (f.x. via musik, kunst, medier)
  • om vi er ambitiøse for udviklingen af barnets sociale kompetencer og øvrige læreplanstemaer?

Kommunikation og feed-back

– Gad vide…

  • om vi voksne er opmærksomme på barnets initiativer og følger op på dem?
  • om vi voksne giver overvejende positiv og vejledende feed-back?
  • om opgaver og aktiviteter bliver forklaret forståeligt af de voksne?
  • om vi voksne leder læringen på vej for barnet med løbende feedback som udfordrer NUZO

Læringsmiljø

– Gad vide…

  • om vi voksne skaber et læringsmiljø, hvor barnet har mulighed for at have overblik og handlemuligheder?
  • om vi voksne skaber et læringsmiljø, hvor det er OK for barnet at stille spørgsmål og lave fejl, når vi arbejder med læreplanstemaer?
  • om vi voksne skaber et læringsmiljø, hvor barnet har mod på at kende og bruge forskellige kulturelle udtryksformer?
  • om vi voksne skaber et læringsmiljø, der gør at barnet har mod på at deltage i fællesskabet og legen?
  • om vi voksne skaber et læringsmiljø, der gør, at barnet har mod på at udtrykke sig sprogligt (f.x. sangleg, sprogkasser, dialogisk læsning)?
  • om vi voksne skaber et læringsmiljø, hvor barnet har mod på at bruge sin krop?
  • om vi voksne skaber et læringsmiljø, hvor barnet har mod på at bruge naturen og opleve naturfænomener?

Denne tankegang (systemiske) kan også udtrykkes som “Kend din effekt”.

TASK modellen kan benyttes til dette.

***TASK modellen

Pindsvinet

Indsamling af viden – Hvad ved jeg om dette?

Hvad ved børnene? Bevidstgøres og nedskrives

Identificere – Hvad er opgaven?

Det er efterår, der er mange pindsvin på Anholt. Børnene har interesse for pindsvinet.

Opgaven er at give børnene større kendskab til pindsvinet, viden om pindsvinet.

Opgaven tilrettelægges med udgangspunkt i det børnene ved og den nærmeste udviklingszone

Frembringe – Hvor mange ideer har jeg?

  • Vi læser om pindsvinet, fakta: hvordan ser det ud, hvad spiser det, hvad bruger det piggene til, hvordan lever det.
  • Vi laver en pindsvinebolig i haven, hvor vi håber at kunne lokke et pindsvin til at overvintre.
  • Vi laver ler-pindsvin med bog-pigge
  • Vi laver pindsvin af karton og blade
  • Vi synger “nu er det efterår og bladene falder”

Beslutter – Hvad er den bedste ide?

Det gælder om at “mærke” pindsvinet på mange måder, så alle ideer gennemføres.

Der er plads til inspiration og børnenes ideer / nysgerrighed undervejs.

Gennemføre – Lad os komme i gang

Aktiviteterne lægges ind i aktivitetsplanen for uge 44. Aktivitetsplanen lægges på hjemmesiden.

Aktivitetsplanen præsenteres for børnene – der er lagt billeder ind, som appellerer til børnene og gør aktiviteterne synlige.

Evaluering – Hvordan gik det så?

Vi gennemførte alle aktiviteterne.

Et stort hit var, da vi blev gjort opmærksom på, at der lå et overkørt pindsvin på vejen, som vi så gik hen for at se.

Der blev taget billeder af aktiviteterne, som vi efterfølgende printede ud og hængte op i udstillingskasserne på boldburet, hvor vi har erfaring med at de appellerer til børnenes historiefortælling og genoplevelse: “Kan du huske…”, “Det var dengang da vi…”, “…og så gjorde vi…”.

Vi holder i de følgende uger øje med pindsvinehulen, sørger for at der er vand og æbler til en evt indflytter. Derved fortsætter interessen og opmærksomheden og snakken fortsætter og gentages.

Formidle – hvordan formidles resultatet?

Ud over billederne i udstillingskasserne er ler- og bladpindsvinene udstillet i børnehaven.

Vi opfordre børnene til at tage forældrene med hen for at se pindsvinehulen og fortælle om den.

Lære af erfaringen – Hvad har jeg lært?

Opdagelsen af det rigtige pindsvin (det overkørte), er det der gør mest indtryk og bedst bliver husket/fortalt om. Det lærte bliver meget konkret.

Billederne i udstillingskasserne giver den ønskede effekt – se evaluering.

Virkeligheden overgår billeder. Billeder overgår det fortalte.

TASK kan suppleres med læringsmål for det enkelte barn. Læringsmålene synliggøres for barnet ved hjælp af piktogrammer eller lignende.

Spørg gerne J

Hilsen Anholt Børnehave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *