Aktivitetsplan for Anholt Børnehave, uge 35 2017

Aktivitetsplan-for-Anholt-Børnehave-uge-35-2017

Nu er det på tide at komme i gang med aktivitetsplanerne igen! Der vil dog være plads til ændringer/tilføjelser.

I børnehave/SFO er vi ved at vænne os til den nye hverdag med få børn om formiddagen og mange om eftermiddagen. Det betyder, at vi vil forsøge både at lave fælles aktiviteter og lege for alle, samtidig med at der bliver mulighed for at dele børnegruppen op. Vi vil tage hensyn til, at skolebørnene skal have noget “spændende” i SFO-tiden, men også at de trænger til at lege lidt mere frit, efter en dag på skolebænken. Børnene bliver inddraget meget i dette.

Nu er det jo tiden hvor Anholts natur byder på alle muligt lækre bær, frugter osv , som vi selvfølgelig skal ud og samle ind af, og så lave forskellige marmelader, saft, suppe med mere ud af. Så det vil vi gøre løbende ind i mellem.

Men inspireret af en interesse for flitsbuer m.m. vi har mærket blandt børnene hen over sommeren, vil vi give os i kast med et Robin Hood-tema de næste par uger. Der er jo selvfølgelig det mere action-prægede med buer, sværd og kampe mod den onde sherif, men også temaer som “at gøre noget for andre”, “rig og fattig”, “leve i naturen” kan komme ind over. Det bliver spændende!