Nyhedsbrev november

November 2018

Kære forældre og børn!

På fastlandet er der allerede fuld gang i julerierne og det begynder også at snige sig ind på Anholt skole – en nissehue er set og planlægningen af julemåneden så småt igang.

Fra midt i november begynder Børnehaven at samle ind til at lave juledekorationer, fuglekogler, krybbespil m.v. og så starter vi med

Juleklip og dekorationer fredag d.30/11 kl. 10-14 for hele institutionen. Alle forældre er velkomne til at deltage og der vil blive serveret Risengrød til frokost.

Julefrokost for alle børnene holder vi tirsdag d. 4/12 kl. 12-13. Alle har en ret med til fælles bord. Der bliver hængt en seddel op på Børnehavens dør, hvor I kan skrive på, hvad I medbringer og se hvad andre tager med. Husk at anrette det fint J

Øvrige juletraditioner skriver vi mere om i nyhedsbrev for december, men reserver gerne d. 13/12, hvor der som sædvanlig bliver luciaoptog.

I Børnehaven har vi læst, klippet, tegnet og pyntet op til Halloween. Festen er vel overstået med de sædvanlige gru og gys, som vi kan tale rigtig længe om.

Ligeledes er Pyjamasfesten i Børnehaven overstået – det var en rigtig fin fest, med god stemning, godt humør og begejstrede tilbagemeldinger om, at vi godt kunne holde fest hver fredag.

Gyrite og Kirsten har sammen med borgerforeningen deltaget i bosætningsseminar arrangeret af ø-sammenslutningen d. 26.-27/10. Vi udvekslede ideer med 6 andre øer og håber, at vi kan blive bedre til at tiltrække familier til Anholt – læs mere om projektet i næste Anholt post. Indtil nu glæder vi os over, at der er kommet nye Prøv-en-ø beboere på Anholt, som vi håber på vil kunne tænke sig at blive: Simon og Ane bor indtil videre i Moa´s hus – VELKOMMEN. Og også et rigtig stort VELKOMMEN til Carsten, Susan, Cecelie og Cocco, som er nye fastboende anholtere J

d. 12.-16/11 er Mia på madlejr med ældste klasse og Kirsten har ferie d. 13.-20/11 – Eva vil være vikar i Børnehaven d. 13.-16/11.

Hilsen Anholt Skole og Børnehave